Tilbage til forside
 
Profil
 
Gregersen & von Schoubye er en psykologisk pædagogisk virksomhed, der tilbyder socialforvaltningerne på Sjælland, Fyn og øerne en række forskellige ydelser indenfor børne- og familieområdet.
Gregersen & von Schoubye har også en psykologisk klinik med tilbud om terapi til private ’klik her’.
 
På foranledning af kommunerne og med udgangspunkt i Serviceloven specialiserer Gregersen & von Schoubye sig i helhedsløsninger indenfor såvel udredning som intervention. Vi tilbyder blandt andet undersøgelser i form af børne- og voksenpsykologiske undersøgelser og Forældrekompetenceundersøgelser samt en bred vifte af interventionsmuligheder herunder familierådgivning og behandling, psykoterapi, støtte i hjemmet og fast kontaktperson med mere - se mere i menuen for oven.
Ved henvendelse fra en forvaltning vedrørende en sag, vurderer vi i samarbejde med sagsbehandleren og på baggrund af en faglig visitation, hvilke løsninger der vil være relevante i den konkrete sag. Herefter fremlægger vi et tilbud, der indeholder en beskrivelse af, hvordan opgaven kan løses, hvilke medarbejdere der skal arbejde med sagen, samt en pris.
I alle vores tilbud indgår skriftlige produkter, der understøttes ved en personlig gennemgang. I forbindelse med undersøgelsesopgaver udarbejdes altid en grundig rapport. Strækker en opgave sig over længere tid, f.eks. ved aftaler om fast kontaktperson, vil der, med mindre andet aftales, hver 6 måned forelægge en skriftlig evaluering eller statusskrivelse. Første gang dog efter 3 måneder.
 
Hos Gregersen & og von Schoubye er høj faglighed og etik det centrale grundlag for vores arbejde. Vi arbejder ofte med meget vanskelige sager og sørger derfor løbende for at drøfte faglige og etiske aspekter og dilemmaer. Vi ønsker, at sikre vores klienter og dermed vores samarbejdspartnere den bedst mulige faglige og etiske behandling, også i tilfælde hvor udfaldet af en undersøgelse strider imod en klients umiddelbare ønsker, hvilket for eksempel kan gøre sig gældende i forbindelse med en Forældrekompetenceundersøgelse.
 
Vores medarbejdere er enten psykologer eller socialpædagoger med forskellige relevante efteruddannelser. Alle medarbejdere har bred erfaring indenfor børne- familieområdet. For at sikre den høje faglighed og udvikling hos vores medarbejdere, modtager alle ansatte ekstern supervision ved specialistuddannede supervisorer enten individuelt eller i grupper, derudover søger vi løbende for relevante kurser og efteruddannelse til ansatte i virksomheden.